Den største af alle melodier (G.O.A.T.) er en række indlæg, der skaber mine 100 foretrukne melodier fra alle tid. Masterlisten er her, såvel som jeg opdaterer den om hver anden uge, eller når jeg har endnu 10 melodier eller deromkring.
I dag fejrer vi Steve Winwood, født 12. maj 1946!
Tilbage i det høje liv. Det var et monsterhit i 80’erne, og det er en fremragende melodi. For ikke at nævne, at bortset fra LL Great J’s mor sagde at slå dig ud, er det sandsynligvis den allerbedste karriere-revivende melodi i historien.
I 1986 havde Steve Winwood været i en række blockbuster -supergoups: Spencer Davis -gruppen, trafik såvel som blind tro – som alle havde store traditionelle rockhits. Han havde ligeledes fået et par hitrekorder – så sent som i 1982’s tale tilbage til natten – men sandheden var, at han ikke var så berømt, som mange af de mennesker, han var kommet med. Eric Clapton havde en række betydelige albums i 1980’erne såvel som arbejdede med Phil Collins, som var den største solo -akt omkring. Stevie Nicks ‘solokarriere var ligeledes i brand. Roger Waters solgte Madison Square Garden. Så da Windwood indspillede sit vindende album med flere Grammy, kan han have haft noget at bevise-at “alle de døre, der lukkede en gang, åbner såvel som at lade mig komme ind.” så godt som de gjorde. Åh, såvel som forresten, det er James Taylor, der synger med ham i harmoni.
Men Steve Windwood har faktisk årtier med materiale til at udslette. Ting med Spencer David Group, Blind Faith, Traffic … Så hvis jeg prøver at indsnævre min fortegnelse på højst to melodier af nogen form for en kunstner, hvad er min #2?
Det er klart.
Gimme nogle Lovin, som Bit Stevie Windwood indspillede med Spencer Davis Group (og Eric Clapton) i en alder af 16 år. Tyve år før han var tilbage i det høje liv igen.
Tilbage i High Life Covers: Jeg kan godt lide Warren Zevon -versionen, såvel som jeg ligeledes kan lide Nell “Gimme A Break” Carter’s version. Dog af ekstremt forskellige grunde.
Gimme nogle Lovin ‘covers: Olivia! Olivia! Min skyldige fornøjelse! såvel som Hanson!